Sådan skaber vi forandring

Jordvirke er skabt for at styrke gennemslagskraften og det transformative potentiale i den voksende bevægelse af progressive yngre landbrugere. Jordvirke understøtter bevægelsen gennem kapacitetsopbygning, styrket samarbejde og et politisk strategisk løft. 

Progressive landbrug fungerer allerede i dag som lokale laboratorier for fremtidens landbrug. De bidrager med praksisnære løsninger på systemiske udfordringer og skaber lokale fællesskaber for omstilling af fødevaresystemet. Samtidig udgør de et vigtigt læringsrum for næste generation af landbrugere.

Men de enkelte landbrugere arbejder under svære strukturelle vilkår. Jordvirkes strategiske indsats går derfor hånd i hånd med jordnære initiativer, der kan forbedre vilkårene for landbrugerne her og nu.