Danmark har brug for en handlingsplan for frugt og grønt

Indlæg bragt i Politiken 25. marts 2026

Heldigvis findes der allerede en anden vej. Over hele landet gentænker en ny generation af regenerative og økologiske landbrugere vores fødevareproduktion. De dyrker friske lokale råvarer, frugtbar jord og levende lokalsamfund.

Det er en generation, der tager sagen i egen hånd, og sæson for sæson forvandler golde fodermarker til frodige grøntsagshaver. De viser, at et andet landbrug for vores børn og børnebørn er muligt. Det er ikke længere et spørgsmål, om udviklingen sker, men hvor hurtigt den får lov at gå – og dermed et spørgsmål om politisk prioritering.

En kommende regerings ambitioner for landbruget bør derfor måles på viljen til at bakke op om indsatsen for igen – i hele landet – at gøre det muligt at plukke saftige kirsebær og friske ærter uden kemi hos et hav af lokale, små og mellemstore producenter.

Som et første skridt bør en ny regering love en klar plan for dansk frugt og grønt. Planen skal støtte de små og mellemstore producenter, der dyrker mad med respekt for naturens grænser – og sætte et konkret mål om, at mindst halvdelen af det frugt og grønt, vi spiser i 2035, dyrkes i Danmark.

Frugt og grønt i frit fald

Ser man på tallene, er situationen alvorlig. Sidste år viste Madkulturens rapport, hvordan vi importerer omkring tre fjerdedele af vores grøntsager, og ni ud af ti stykker frugt. Samtidig er den danske produktion faldet med hele 27 procent fra 2017 til 2023. I dag bruges kun 0,6 procent af det danske landbrugsareal til frugt og grønt, og gennemsnitsalderen blandt producenterne er over 60 år.

En ny generation er på vej, men bremses af manglende adgang til jord, finansiering og relevante uddannelser – samt regler, der favoriserer store, ensartede bedrifter. Resultatet er, at mange af dem, der er i gang, ikke når deres fulde potentiale – og nogle må helt give op.

En handlingsplan for fremtiden

Hvis Danmark også i fremtiden skal producere frugt og grønt, kræver det en visionær handlingsplan, der satser stort på små og mellemstore produktioner. Her er seks bud på hvor den kan tage fat:

For det første skal der skabes bedre adgang til finansiering. Frugt- og grøntproduktion er arbejdskrævende og kræver investeringer i udstyr og teknologi. Støtteordninger, lån og garantier samt missionsrettede offentlige investeringer kan sikre, at små og mellemstore producenter får mulighed for at vokse

For det andet skal innovation og vidensdeling styrkes. Et nationalt program med test- og demonstrationsgårde kan være med til at udvikle og dokumentere regenerative og økologiske dyrkningsmetoder og nye teknologier. Samtidig kan gårdene fungere som vigtige læringscentre for nye producenter.

For det tredje skal uddannelse inden for frugt og grønt styrkes. Der er brug for et stærkere fokus på produktion af grøntsager på friland, samt frugt og bær, hvis vi vil klæde næste generation af landbrugere på til at løfte opgaven. Samtidig bør der udvikles efteruddannelser med fokus på regenerativ og økologisk dyrkning.

For det fjerde er der behov for en offentlig tilskudspulje til elevløn. Elever er afgørende for fremtidens produktion, men mange producenter har ikke råd til elevløn. Resultatet er, at vigtige erfaringer går tabt på tværs af generationer. Med målrettet støtte eller en gentænkning af elevlønnen kan danske producenter i højere grad være med til at uddanne næste generation af landmænd og styrke generationsskiftet.

For det femte skal støttesystemerne bruges mere aktivt. Danmark udnytter stort set ikke mulighederne i EU’s landbrugsstøtte. Reglerne flytter sig hastigt fra faste støtteordninger til mere fleksible, nationale planer. Handlingsplanen bør derfor se på, hvordan støtten kan udmøntes med højere grundbetaling ved etablering af frugt- og grøntproduktion, større omfordeling og betaling for økosystemtjenester.

For det sjette skal reglerne gøres smidigere. Små og mellemstore producenter hæmmes af regler skabt til store bedrifter. Kravene til fx etableringsstøtte skal tilpasses mindre produktioner, så mangfoldige og bæredygtige landbrug kan trives uden unødige administrative byrder.

At satse på de små og mellemstore frugt og grøntproducenter handler om at skabe et landbrug, der arbejder med naturen og vores selvforsyning. Men det handler også om meget mere – om at beskytte vores drikkevand, få liv tilbage i fjordene og rene råvarer på tallerkenerne. Det handler om at styrke sammenhængskraften og livet i lokalsamfundene og sikre en frugtbar jord til vores børn og børnebørn.

De små og mellemstore frugt- og grøntproducenter tilbyder et klart svar på valgets store, ubesvarede spørgsmål: Hvordan skal fremtidens landbrug se ud? Nu er det op til en ny regering at fuldbyrde løftet om en ny retning for landbruget. Vi er klar til at alle danskere kan få solmodne tomater, saftige æbler og duftende basilikum produceret lige der, hvor de bor. Er I?

Af Anne Rehder (Jordvirke), Sarah Hellebek (medstifter af Den Regenerative Jordbrugsskole), Sandra Villumsen (Farendløse Mosteri), Nanna og Christopher Thomsen (Lerbjerggård), Moanna Quynh (Den Lille Mark), Camilla Mikkelsen (Økologisk Samsø), Louise Køster (Rabarbergaarden), Marcus Feldthus og Oscar Haumann (House of Small), Mathias Olsen (Palleshavegaard), Katrine Bach Hansen (Oures Have), Maria Andersen (Regenerativt Jordbrug), Jacob Westergaard (Andelsgaarde), Mikkel Palsby (Vanaheimr), Johanne Schimming (Hegnsholt Hønseri), Thomas Høgenhaven (Planetary Impact Ventures), Elisabeth og Jens Otto Rasmussen (Stengården), Kim Qvist og Lars Pehrson (Dansk Økojord A/S og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond), Fredrik Sahlin (Godis Grønt), Lasse Antoni Carlsen (SOPP), Søren Ejlersen, Oliver Schouw (Hvidmosegård), Sune Rostgaard Christensen (Feldskov Have), Emma Rej Duckert (Månedalen), Hester Callaghan og Bjarke Jensen (Yduns Have), Peter Kirk-Haugstrup (Peters Gartneri), Livia Urban Swart Haaland (Østergro), Sophie Tandrup Ranvig (Gro Jordbrug), Ásdís Freyja Oladottir (Drys)